Hvem havde set den komme? Det havde jeg i hvert fald ikke. Jeg troede faktisk at der var fred og ro på Team Saxo Bank fordi Bjarne endelig var ved at få hentet en hovedsponsor ind, så holdet kunne fortsætte et par år endnu. Og så trækker Kim Andersen og Brian Nygaard denne kanin op af hatten, og fjerner fuldstændig gulvtæppet under Bjarne, og højst sandsynlig de fleste cykelsportsinteresserede. For hvis der er noget de fleste har brug for lige nu, så er det fokus og ro, og hvordan hænger det lige sammen med en offentliggørelse der truer med at ende Riis's livsværk fuldstændig, og som i øvrigt også er imod de "principper" og værdier der hele tiden har været grundstenen på cykelholdet.
Selv sad jeg med tanken i forgårs om at det hele var et fantastisk spin, som ikke engang Stein Bagger kunne have fundet på. Forestil jer at Touren nærmer sig, og den absolutte udfordrer til Alberto Contador pludselig bliver blandet ind i en værre sag, som truer hele harmonien på det cykelhold der skal bringe ham frem til sejren. Derudover må det fuldstændig ødelægge fokus fra rytterens side - give ham bare en smule dårlig samvittighed, med mindre han selvfølgelig er fuldstændig ligeglad med sin sportsdirektør/chef. Samtidig ser alle de andre hold Team Saxo Bank smuldre, og levner dem ikke mange chancer - og ser måske endda en svaghed i holdet som gør at de pludselig går fra at være favorit, til et hold som måske bare skal være tilfredse med en enkelt etapesejr som hurtigt er glemt næste år. Og i virkeligheden var det hele et spil for galleriet - den vildeste strategi for at tage dem alle på sengen. Totalt lang ude tanke - men den her historie er simpelthen også så langt ude.
Men under alle omstændigheder har det vitterligt gjort Touren endnu mere uforudsigelig end den var i forvejen. Sidste år snakkede alle om at Touren 2009 var den vildeste i lang tid, og måske den mest spændende. Lige indtil i år! Vi snakker Contador mod rov. Sidste år var det kun Saxo Bank der turde udfordre ham for alvor - det virkede som om de andre var mere end tilfredse med at komme ind på sekundære pladser. Men i år er Saxo Bank igen den største udfordrer til Contador og hans Astana hold, som umiddelbart ikke har samme styrke som sidste år. Derudover tror jeg vi kan være sikre på at Armstrong tropper op i rigtig god form - måske ikke ligefrem nok til at kunne vinde igen, men han vil om ikke andet gøre ALT hvad han kan for at gøre det svært for Contador. Det kan minde om to kæmper der står og slår hinanden med en kæp, og slet ikke ligger mærke til alle dem der løber lige forbi dem. Sådan tror jeg måske årets tour kommer til at være. Armstrong og resten af holdet vil være så opsatte på at gøre det svært for Contador at vinder, at det vitterligt kan blive åbningen for de andre hold.
Og så er jeg monster spændt på at se Basso tilbage i touren, og se hvad han reelt kan gøre mod de andre favoritter. Jeg har en lille drøm om at podiet ser således ud når de står i Paris:
1. A. Schleck
2. Basso
3. F. Schleck
Og Contador ryger ud af touren efter en skuffende indsats, og en dårlig undskyldning med at han har haft ondt et eller andet sted, eller har været syg.
Med den flotte sejr til Andy Schleck, og Frank Schleck som 3'er, rykker de begge videre til Kim A's nye hold, mens Bjarne fortsætter med holdet. I 2011 mødes de for alvor i touren, hvor begge Schleck brødre flopper fuldstændig, mens Bjarne har stor succes med Cancellara, Breschel og Fuglsang. Spændende udvikling, og kun tiden vil vise hvad vi får at se :)
onsdag den 30. juni 2010
mandag den 14. juni 2010
Følelse eller fornuft?
Som med så meget andet i livet er vi alle nødsagede til at træffe et valg når der skal investeres i nyt grej til raceren - for ikke at sige når vi skal investere i ny racer. For i modsætning til havregryn og tomater er det ikke bare lige at bestemme sin partner for de kommende sæsoner. Vi er alle nødsaget til at skulle vælge mellem følelse eller fornuft.
Jeg har lige bestilt en ny ramme, som jeg vil bygge op med dele fra min nuværende Cinelli. Og hold kæft hvor har det bare været svært at finde frem til den helt rigtige. Jeg har jo principielt brugt de sidste par år på at kigge på forskellige muligheder, tænke frem og tilbage, og alligevel var jeg egentlig på bar bund da jeg rent faktisk stod med muligheden for at købe en ny ramme. Det der slog mig mest var dog det faktum at vi alle har forskellige ønsker når det gælder cykler.
Jeg havde egentlig ikke særlig mange krav til min nye cykel, men til gengæld var de sådan lidt svære at definere. For det første skulle det være et mærke der ikke var særlig udbredt i Danmark, og helst generelt ikke særlig udbredt. Det skulle have en speciel karakter. Skulle have farver, og så helst ikke veje alt for meget. Jeg fik mange gode ideer og fik kigget på alt som Storck, Specialized, Cervelo, Isaac, Colnago, Basso, Orbea, Cinelli, Canyon, Merida, Fuji, Ridley, you name it.
Alle de tests jeg læste gav dog rimelig klare indikationer om at der var 3 mærker der for alvor stak sig ud. Specialized, Storck og Canyon. Det er absolut nogle cykler hvis top-modeller absolut ikke fejler noget. De var de stiveste, de mest komfortable, og også blandt de absolut letteste. Samtidig havde jeg et godt øje til Orbea Orca - en cykel jeg i lang tid har været fascineret af. Bygget i hjertet af Pyrenæerne(hvor det så end er), og ikke særlig udbredt i DK. Deres nye Orca havde både BB30 krank og tapered headtube hvilket betyder at kronrøret er 1 1/8 i toppen og 1 1/2 i bunden for øget stivhed. Men de tests jeg læste af den var ikke ligefrem fantastiske. Ok stiv, ok komfortabel, og ok vægt, om end lidt i den tungere end(ca. 1600 gram for ramme, fittings, lak, forgaffel, og geardrop - mod ca. 1300 gram for en Specialized Sl3).
Og så er det man bliver splittet mellem følelse og fornuft. Fornuften sagde at jeg skulle smide mine penge efter en Specialized SL3 eller en Canyon CF SLX ramme, og følelsen sagde Orbea Orca. Havde jeg pengene ville jeg købe en Canyon CF SLX ramme og bygge den op med lækre dele og bruge den i de situationer hvor jeg skulle ud og køre løb, og så ellers have en Orca til alle andre dage hvor smilet skulle på læberne. Men så heldig er jeg nu engang ikke, så der måtte for alvor vælges.
Og jeg kan så hermed afsløre at jeg har en svaghed for pæne cykler - det er åbenbart vigtigere for mig hvordan cyklen ser ud end hvilke tal/egenskaber den afgiver. Bevares, en Orbea Orca er absolut ikke en dårlig cykel, men den er ikke blevet bygget af sindsyge tyske ingeniører. Jeg forstår sagtens folk der køber både Specialized, Canyon, Storck eller Pinarello for den sags skyld(godt nok er Pinarello italiensk og dermed lidt eksklusivt, men vil skyde på at de har den største markedsandel når det gælder racercykler i DK). Det er fantastiske cykler, men de giver mig bare ikke den der følelse i maven der gør at man lige kigger efter en ekstra gang.
Jeg har godt nok valgt min Orca i en lidt afdæmpet farve, nemlig den røde farvekombination, men det var faktisk udelukkende fordi de ikke havde en der var lidt mere skrigende, og guld er bare ikke lige mig. Men alt er bedre end en sort/hvid cykel, som slet ikke passer til den følelse jeg vil have når jeg sætter mig op på min cykel for at tilbringe flere timer med et smil på læberne.
Havde jeg købt en Canyon, Scott, Specialized eller Storck, så havde jeg nok siddet om 2 måneder igen og kigget på Orbeas cykler og tænkt "hold kæft hvor er den altså bare flot".
Jeg har lige bestilt en ny ramme, som jeg vil bygge op med dele fra min nuværende Cinelli. Og hold kæft hvor har det bare været svært at finde frem til den helt rigtige. Jeg har jo principielt brugt de sidste par år på at kigge på forskellige muligheder, tænke frem og tilbage, og alligevel var jeg egentlig på bar bund da jeg rent faktisk stod med muligheden for at købe en ny ramme. Det der slog mig mest var dog det faktum at vi alle har forskellige ønsker når det gælder cykler.
Jeg havde egentlig ikke særlig mange krav til min nye cykel, men til gengæld var de sådan lidt svære at definere. For det første skulle det være et mærke der ikke var særlig udbredt i Danmark, og helst generelt ikke særlig udbredt. Det skulle have en speciel karakter. Skulle have farver, og så helst ikke veje alt for meget. Jeg fik mange gode ideer og fik kigget på alt som Storck, Specialized, Cervelo, Isaac, Colnago, Basso, Orbea, Cinelli, Canyon, Merida, Fuji, Ridley, you name it.
Alle de tests jeg læste gav dog rimelig klare indikationer om at der var 3 mærker der for alvor stak sig ud. Specialized, Storck og Canyon. Det er absolut nogle cykler hvis top-modeller absolut ikke fejler noget. De var de stiveste, de mest komfortable, og også blandt de absolut letteste. Samtidig havde jeg et godt øje til Orbea Orca - en cykel jeg i lang tid har været fascineret af. Bygget i hjertet af Pyrenæerne(hvor det så end er), og ikke særlig udbredt i DK. Deres nye Orca havde både BB30 krank og tapered headtube hvilket betyder at kronrøret er 1 1/8 i toppen og 1 1/2 i bunden for øget stivhed. Men de tests jeg læste af den var ikke ligefrem fantastiske. Ok stiv, ok komfortabel, og ok vægt, om end lidt i den tungere end(ca. 1600 gram for ramme, fittings, lak, forgaffel, og geardrop - mod ca. 1300 gram for en Specialized Sl3).
Og så er det man bliver splittet mellem følelse og fornuft. Fornuften sagde at jeg skulle smide mine penge efter en Specialized SL3 eller en Canyon CF SLX ramme, og følelsen sagde Orbea Orca. Havde jeg pengene ville jeg købe en Canyon CF SLX ramme og bygge den op med lækre dele og bruge den i de situationer hvor jeg skulle ud og køre løb, og så ellers have en Orca til alle andre dage hvor smilet skulle på læberne. Men så heldig er jeg nu engang ikke, så der måtte for alvor vælges.
Og jeg kan så hermed afsløre at jeg har en svaghed for pæne cykler - det er åbenbart vigtigere for mig hvordan cyklen ser ud end hvilke tal/egenskaber den afgiver. Bevares, en Orbea Orca er absolut ikke en dårlig cykel, men den er ikke blevet bygget af sindsyge tyske ingeniører. Jeg forstår sagtens folk der køber både Specialized, Canyon, Storck eller Pinarello for den sags skyld(godt nok er Pinarello italiensk og dermed lidt eksklusivt, men vil skyde på at de har den største markedsandel når det gælder racercykler i DK). Det er fantastiske cykler, men de giver mig bare ikke den der følelse i maven der gør at man lige kigger efter en ekstra gang.
Jeg har godt nok valgt min Orca i en lidt afdæmpet farve, nemlig den røde farvekombination, men det var faktisk udelukkende fordi de ikke havde en der var lidt mere skrigende, og guld er bare ikke lige mig. Men alt er bedre end en sort/hvid cykel, som slet ikke passer til den følelse jeg vil have når jeg sætter mig op på min cykel for at tilbringe flere timer med et smil på læberne.
Havde jeg købt en Canyon, Scott, Specialized eller Storck, så havde jeg nok siddet om 2 måneder igen og kigget på Orbeas cykler og tænkt "hold kæft hvor er den altså bare flot".
Abonner på:
Opslag (Atom)
